Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Filmaften

SEP
27

Filmaften


Tirsdag d. 27. september 2022, kl. 19:30
Filmaften

Denne aften vil vi se tre kortfilm, som rummer enten en eksistentiel eller kristelig problemstilling.

Den første kortfilm er virkelig kort. Den varer 12 minutter og har titlen ERNST OG LYSET. Den har været set mange gange og er både et gensyn og en diskussion værd. Filmen er fra 1996, skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen. I hovedrollerne er Jens Jørgen Spottag og Søren Østergaard som henholdsvis Ernst og Jesus. I filmen vender Jesus tilbage til jorden efter 2000 år, blot for at erfare at verden og potentielle disciple ikke er, hvad de har været. Filmen modtog i 1997 en Oscar- nominering for bedste kortfilm.

Den næste film varer 28 minutter og er en film af Anders Walter og har titlen HELIUM. Anders Walter har sagt om denne film, at han "vil styrke børns tro på, at man kan finde håb i fantasien. Filmen forklarer, at der er alternativer til det, vi kan se og lugte. Der findes steder, vi kan søge til, hvis virkeligheden bliver for hård". Der venter os en smuk poetisk film i denn lille skønne kortfilm.

Den tredie film som er planlagt, Martin Strange-Hansens "On my mind" er en bevægende fortælling, der ifølge Odense Film Festival handler om en "ægtemand der for alt i verden vil opfylde sin kones ønske. Han vil synge og optage en karaoke vession af den sang, hun elsker allermest; den sang symboliserer deres bånd allerbedst. Her er en film, som gennem de små detaljer skildrer en meget større historie om kærlighed, sorg og afsked".