Fredag d. 1. november 2019, kl. 19:30

Musikeren Søren Huss mistede for år tilbage sin kone ved en trafikulykke. Senere har han både digtet og sunget om dette pludselige og store tab. I en avis blev han spurgt: Hvordan overlever man?

Og han svarede: ”Den største læresætning, jeg har med, er den brutale sandhed, at man godt kan leve uden de mennesker, man elsker. Man kan overleve. Det kan man. Måske er det bare mig, der har så meget selvopholdelsesdrift, at jeg aldrig ville kunne kaste mig ud fra en bro. Ikke at tanken ikke var der, men det var aldrig tæt på. Da jeg nåede næsten igennem det første år efter hendes død, fik jeg sådan en irrationel følelse af, at det hele blev ugjort, og da vi nærmede os datoen, havde jeg en spirende optimisme i kroppen. Men da dagen passerede, og vi nåede nogle måneder længere frem, blev jeg ramt for alvor og jeg mærkede for første gang en lille tvivl om, hvorvidt jeg kunne klare det eller ej. Da fik sorgen ordentligt fat i mig, og jeg mistede nærværet”.

At miste nærværet kender de fleste til, når sorgen rammer. Det behøver ikke at være den store katastrofe, som vi skal rammes af. Det kan også være den lille katastrofe – som vokser sig stor. De fleste af os har det til fælles, at vi har mistet en god ven eller et familiemedlem og kan synge med på alle jeg-savner-dig-sangene. Denne aften vil vi i lighed med sidste år lytte til forskellige sange fra den rytmiske musikalske verden, som har savn, sorg og hjemløs kærlighed som tema. Nogle fra sognet vil bidrage med små historier om både savn og nærvær, sorg og genfunden livslyst. Det kan være en fortælling om det gode liv, en sjov og vigtig episode, eller om det svære ved at sige farvel og give slip. Vi slutter aftenen af med et glas rødvin i sognelokalet. Man behøver ikke at være ked af det eller i sorg for at være med denne aften. Den er også tænkt som en hyldest til livet og fællesskabet.

Medvirkende: Saxofonist Guy Moscoso og sanger Kristine Eiler Ernst samt sognepræst Carsten Olav Christensen.