Søndag d. 23. august 2020, kl. 11:30

Vi begynder med en gudstjeneste kl. 10.30 og kører derefter til Munkebo bakke, hvor der er en fantastisk udsigt ud over hele Nordfyn. Dér spiser vi vores medbragte mad og fortsætter til Kerteminde, hvor vi besøger kirken og der måske bliver mulighed for et kunst- eller egnsmuseumsbesøg. Tiden vil vise, hvornår museerne åbner igen. Vi fortsætter rundt langs Kerteminde Fjord og gør holdt ved Ladbyskibet. Kirken giver kaffe undervejs, og vi er hjemme til aftensmadstid igen. Udflugten er gratis, men tilmelding er nødvendig på kirkens kontor (som er åbent for telefonbesked) her i denne tid.