Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

"Min far si'r, at engle ikke findes!" af Carsten Christensen

 

Tegning af engle

Først på sommeren har vi i Tornbjerg Kirke haft besøg af en årgang af tredjeklasser fra Holluf Pile Skole. I den forbindelse har vi haft god hjælp af pædagogisk konsulent Karin Hald, og hver klasse har brugt tre formiddage på et tema om engle. Det har været et kirke-skolesamarbejde på den måde, at alle – uanset konfession eller tro – har deltaget, og kirken (vi) har til gengæld ikke formidlet forkyndende undervisning, men holdt os til….. ja, man kan jo ikke ligefrem sige en saglig eller videnskabelig …. men snarere en kunstnerisk tilgang til temaet.
Besøgene har forhåbentlig været til gensidig glæde og oplysning. Jeg selv bliver i hvert fald opdateret på, hvordan børn tænker og tror, og hvad de mener om dette og hint. For snakken kom vidt omkring. Børnene kom på et englekursus. De lærte om mindst seks forskellige slags engle, som man støder på i kunstens og litteraturens verden. For lige at nævne et par stykker, så er der skytsengle (der med eller uden våben vogter over et barn, en by, et land eller andet), serafer (med 6 vinger), ærkeengle (de øverste i hierarkiet) og dødsenglen (med en le i hånden).
I samtalens løb kom vi vidt omkring, for engle er børn på omkring 10 år gode til at tale om. Så faldt samtalen den første gang på dén engel, som skyder med amors pil – altså den engel, som skaber forelskelse eller kærlighed mellem to mennesker. Børnene fik derefter til opgave at spørge deres forældre om, hvordan amors pil havde ramt dem. Hvor skete det, og hvordan skete det? Den næste dag tog Karin det op igen, og der var en del, som havde spurgt deres forældre og fået en snak om netop dét derhjemme: Skete det til en fest, skete det på arbejde eller var det på ”tinder”? Det er en hyggelig og varm snak, man får om det emne. Så rakte en dreng hånden op og sagde: ”Min far siger, at engle ikke findes”. Den måtte vi lige tygge lidt på. For det er der jo et gran af sandhed i, men hele sandheden er det alligevel ikke. Meningen med at tage et så abstrakt emne som engle op er ikke at få børnene til at tro på engle. Meningen med englekurset er den enkle at åbne det univers for børnene, som er større eller anderledes end det naturvidenskabelige, at børnene får blik for det, som ikke kan ses med øjnene, lytte til det, som ikke kan opfanges med ørerne, og anerkende drømmene og håbet som en lige så stor virkelighed, som det naturvidenskabelige univers, åbne sindet for, at der er store kræfter i verden, som ikke kan måles i heste eller watt. Og så kan det kan godt være, at engle ikke findes, men kærlighed findes!

Det kan godt være, at dødsenglen ikke findes, men døden er en realitet, som man bliver nødt til at forholde sig til. Det kan godt være, at skytsengle ikke findes, men det er trygt og en rar tanke at tro sig favnet af gode kræfter, når ens forældre ikke lige er ved hånden. Hvordan og hvornår disse ikke videnskabelige kræfter opstår synes ofte temmelig tilfældigt. Derfor er vi overladt til at lave en historie, en fortælling eller et begreb om dem. Når man går i 3. klasse, er man meget åben over for det, som er større end en selv, men hvordan kan man tale om det, uden at det nødvendigvis bliver til forkyndende kristendom? Det kan man faktisk i et lynkursus om engle. Vi har hygget os – og forhåbentlig har vi alle fået udvidet vores univers lidt.

Sognepræst Carsten Christensen