Torsdag den 19. september kl. 17.00

Har kirkemusen mon nogensinde mødt en engel?
Det hører vi mere om til denne gudstjeneste, der vil være præget af jubilæumsugens gennemgående tema – engle! Kl. 18.00 byder kirken på festlig spisning med sandwich og børnebobler, og vi slutter familiegudstjenesten af med en kort forestilling af ”ENGLEbilleder”, som er skabt af ExpandingCanvas I anledning af Tornbjerg Kirkes 25års-jubilæum.

ENGLEbilleder er et musikmaleri, der på 20 minutter udfolder 3 forskellige engle: Vogterenglen, Dødsenglen og selve Lysets Engel. De tre engle står, som den lysende hvide kirke selv, vagt om livets sværeste, bedste og største stunder. Lysets Engel er også en musikalsk og billedlig fortolkning over salmen af samme navn.
Musikken vil tale til alle aldersklasser og forhåbentligt give inspiration til såvel voksentanker som børnetegninger og fælles samtale.
ExpandingCanvas er billedkunstner Karen T, musikere og komponister Kai Stensgaard og Tine K. Skau. De har sammen i en årrække turneret i kirker, gallerier og museer.

Tirsdag den 1. oktober kl. 17.00

Det er efterår, det bliver mørkere og koldere udenfor. Præsten og kirkemusen forsøger at finde varmen og lyset og glæden frem på trods med et par gode bibelske fortællinger og salmer.
Kom og vær med – vi har brug for dig, for vi kan ikke hygge os
alene!

Tirsdag den 5. november kl. 17.00

Vi får besøg af Kirkemusen som vil hjælpe os med at holde en festlig Halloween gudstjeneste. Den amerikanske skik med at holde Halloween har efterhånden slået dybe rødder også her i Danmark, hvor det har været gammel skik at fejre Allehelgen.
Ved Allehelgen mindes vi vore kære afdøde og ved Halloween
er det skik og brug at man vil skræmme mørket væk. Denne
gudstjeneste vil forsøge at forbinde de to skikke. Kirken vil være pyntet med blandt andet udskårne græskar der står og lyser.

Juleaften den 24. december kl. 11.00

Der er vist ikke det hus, som ikke har et juletræ til jul – og pynter det med både hjemmelavet og købte stjerner og andet. Men mon pynten kan fortælle julens vigtigste historie? Vi prøver til denne børne- og familiegudstjeneste, som er for sognets mindste.
Musikerne fra Svøbsk holder traditionen tro julegudstjeneste
med os. Alle er velkomne.

Julesøndag den 29. december kl. 10.30

Denne søndag holder vi en børnevenlig gudstjeneste på højmessens plads og går derefter ind i sognelokalerne for at holde juletræsfest ligesom i gamle dage.
Vi får besøg af Maren Hallberg som spiller på harmonika og
Jørgen Dickmeiss som spiller på violin, og de vil spille både til
gudstjenesten og når vi bagefter går om juletræet. Når vi har danset færdig er der godteposer til børnene og pizza til alle.