Dåb: Skal - skal ikke?

Skal vi døbe vores barn, eller skal vi lade barnet bestemme selv, når engang det bliver stort nok til det?

Det er nok et spørgsmål, som man som nybagte forældre stiller sig selv, hvad enten man er medlem af Folkekirken eller ej. Det er et aktuelt spørgsmål, fordi familien og vennerne henholdsvis forventer eller i det mindste venter på en stillingtagen til, hvordan den lille ny skal vises frem og indlemmes i familien. Det er for langt de flestes vedkommende det letteste at døbe sit barn og på den måde falde ind i en ældgammel tradition. Men det er ingen selvfølge længere, og derfor kræver det ofte en snak blandt forældrene om, hvordan man skal forholde sig til det.  

Tror du – tror du ikke?

For et stykke tid siden var jeg på dåbsbesøg hos et ungt par. De tog godt imod mig, og vi fik snakket om løst og fast over kaffen. Det kommer så frem, at de egentlig ikke troede på Gud, men at deres barn skulle døbes for deres bedsteforældres skyld. Mormoren ville have det meget svært med at barnet ikke blev døbt. Forældrene var antagelig kun medlemmer af Folkekirken af traditionsmæssige grunde, og det var derfor lige så svært for dem at skulle holde deres barn over døbefonten og stå og lyve præsten op i ansigtet. Da jeg heller ikke synes om et sådant ”skuespil” for familie og menighed, spurgte jeg, om det ikke ville være en idé at lade mormoren bære barnet. For hende var det vigtigt, og hun kunne med glæde sige ja til trosbekendelsen. Sådan blev det, og alle var glade og ingen behøvede at gå på kompromis med sig selv.

Fest – under alle omstændigheder

Et andet par bad på et andet tidspunkt om en samtale, fordi de var i tvivl om, hvad dåb egentlig var. Jeg forsøgte efter bedste evne at gøre rede for, hvad der er dåbens betydning og sluttede af med at råde de nybagte forældre til – dåb eller ej – at invitere familien til en fest nu, hvor familien var blevet forøget. Det er den eneste rigtige måde at byde den lille nye inden for i familiekredsen på. På den måde fortæller forældrene, at nu skal den lille nye også tages alvorligt, nu skal han/hun tænkes med i familien og inviteres med til fester og selv holde fester. En velkommen-til-livet-fest er måden at udvide familiekredsen på. Dåb er en kristelig sag, og det er en fin ting at samle familien i den anledning, men dåb er også et overgangsritual fra ingenting at være til at blive til et menneske, som skal tænkes med i familien. En fest for familie og venner må der altså under alle omstændigheder til. Den behøver ikke at være på en fin restaurant – man kan sagtens feste med over en pizza og en øl.

Sognepræst Carsten Olav Christensen