Christmas Child 2019

Tornbjerg Kirke deltager i projekt Christmas Child   

Christmas Child er en verdensomspændende organisation, der leverer julegaver til børn, der er i nød eller lever i fattigdom rundt om i verden.
Siden 1990 har projektet medført, at over 113 millioner børn har fået en skoæske. Christmas Child lægger vægt på, at skoæskerne bliver fordelt uden hensyntagen til børnenes baggrund eller tro. Hvor det er muligt, får børnene en pjece på deres eget sprog. Denne pjece fortæller dem den egentlige grund til, at vi holder jul – at Gud gav den bedste gave, sin søn Jesus. Alle, store som små, enkelte som grupper, kan være med i projektet.
Tornbjerg Kirke modtager indpakkede skoæsker med forskellige ting til børn. Alle skoæsker fra Danmark bliver sendt til børn på rumænske børnehjem.

Sidste frist for modtagelse af skoæsker er søndag den 20. oktober kl. 12.00. Du kan indtil da også aflevere skoæsker i kontorets åbningstid, tirsdag – fredag fra kl. 9.30 til 12.30.
Hvad der må gives i skoæsken, inddeling i aldersgrupper mm samt nærmere info om projektet kan I finde på Facebook: Christmas Child DK.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte kordegn Helle Elnegaard.