Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Dåb efter corona i kirken

Lørdag den 2. oktober kl. 14.00 - 16.00

Dåb

Kom og få indhentet det forsømte. Få jeres barn døbt uden store forberedelser.

Lørdag den 2. oktober mellem klokken 14 og 16 inviterer vi jer, som i coronatiden har måttet udsætte barnedåb eller konfirmanddåb til en kort dåbsgudstjeneste. Mange forbinder dåb med et utal af gøremål, dyre indkøb og fin mad. Men det får I en mulighed for at springe over og få en hurtig dåbshandling uden de store armbevægelser.
Man er selvfølgelig velkommen til at tage hele familien med – men man behøver det ikke.

Hvordan foregår det? Når du kommer til kirken, vil du blive modtaget af en præst. Efter en kort samtale vil kordegnen ordne papirarbejdet, og derefter går vi i kirkerummet, hvor dåbshandlingen foregår. Før og efter dåben synger vi en salme, som du har valgt, og når det hele er overstået, byder kirken på en kop kaffe og lidt sødt.

Du skal medbringe pas eller kørekort samt cpr-nummer. Skal jeres barn eller en kommende konfirmand døbes, skal begge forældre være enige om dåb.

Det er naturligvis lettest for os, hvis I henvender jer forinden, men I kan sagtens komme ind lige fra gaden og blive døbt.
 

Præsterne