Tanker om søndagens tekst: 5.søndag efter påske
 

Dagens evangelietekst

”Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: ”Fader, timen er kommet. Herliggør din Søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi”
(Joh 17,1-11)

Timen er kommet! – Dét tidspunkt hvor Jesus forlader denne verden for at vende tilbage til det sted, hvor han kom fra: den himmelske Guds egne.

Man kan tænke Jesu livsforløb som et U: som teksten også beskriver det, så var han i herlighed hos Gud før verden blev til, men han kom til verden, for så igen at vende tilbage til sin oprindelige herlighed hos Gud.
Teksten taler netop meget om herliggørelse. ”Herliggør din Søn” siger Jesus i sin bøn til Gud, og det gør Gud på den måde, at han lader Jesus ophøje på korset, dø og opstå. Det er denne begivenhedsrækkefølge der er indeholdt i udtrykket: herliggørelse.

Men før sin afsked med denne verden siger Jesus farvel med en bøn – han ber for de mennesker, han efterlader sig i denne verden. For det er ikke ligetil, at leve i den. Verden rummer så meget – også alt det, der taler Gud imod. Verden som sådan har ikke evighedsskin eller karakter over sig.
Den er fuld af ondskab og menneskelige svigt. Dens prioriteringer økonomisk og politisk og videnskabeligt er båret af menneskelig rationalitet og ikke umiddelbart af Guds Ånd – derfor er det med god grund ,at Jesus beder for sine mennesker, der lever i den verden, nu hvor han selv må forlade den.

Nok kan verden være et gudsforladt sted, men Jesus har efterladt os en gave – det evige livs gave.

Det evige liv, det er at kende Gud og ham, som Gud har udsendt.  Når Bibelen bruger ordet ”kende” betyder det ”elske”. Det evige liv bryder altså igennem, der hvor vores hjerter bliver berørt af Ordet fra Gud.

Når det sker forvandler verden sig. Skønheden toner frem og livet får en ny dimension. Vi oplever at vores tid og vores jordiske liv er indfældet i Guds evighed. Det bånd der knytter Gud og hans Søn tæt sammen, det rækkes videre til os. Som Jesus er i Gud sådan er vi i Ham.

Vi skænkes nye øjne at se med. De store ord som: tillid, tilgivelse, kærlighed,… får betydning, og der vendes op og ned på det, som med denne verdens målestok er betydningsfuldt.

Hvad betyder det, om jeg får 7 eller 12 til eksamen i forhold til at jeg kan gå med min kæreste i hånden under blomstrende æbletræer !

Helle Anker Bisgaard

4. søndag efter påske

Af Helle Anker Bisgaard

 

3. søndag efter påske

Af Carsten Christensen

 

Refleksioner med udgangspunkt i teksterne til 2.s.e.påske

Af Helle Anker Bisgaard

 

1. søndag efter påske

Af Carsten Christensen

 

Mariæ Bebudelse

En hilsen fra Helle Anker Bisgaard

 

Kære sognebeboere

En hilsen fra Carsten Christensen