"Giv tid . . ." af Helle Anker Bisgaard

Giv tid, giv tid, den nynner glad…”
I skrivende stund er det vinter! Januars kulde og mørke lægger sig over os, og i naturen er det som om alt er gået i hi: træerne med de nøgne, sorte grene skutter sig og hviler sig. Det er ventetid!
Det er også en slags vente- og hviletid for os. På flere planer! Måske allermest venter vi på igen at kunne forholde os lidt mere normalt til hinanden - uden mundbind og afstand! Vi venter på normale tilstande i det omkringliggende samfund: at nedlukning og isolation bliver afløst af åbenhed og fællesskab.

Og så venter vi også på forårets komme. Lyset der vender tilbage og får vores liv til at antage lettere og lysere farvenuancer.
Allerede nu har erantis og vintergæk brudt mulden. Vi glæder os og ser frem til endnu mere!

Digteren B.S. Ingemanns morgen- og aftensange fra 1837-38 er kendt og er blevet sunget af mange. Han har endvidere skrevet en sang om tålmodigt at vente. Denne sang hedder :”I sne står urt og busk i skjul”, og den er skrevet i 1831 som Ingemanns eget svar på den kritik, han havde fået for sine historiske romaner.

Hans svar er, når livet er tungt, tålmodigt at vente på bedre tider.
Den lille fugl synger, mens den sidder bag den frosne rude ude i kulden. Giv tid! nynner den glad og ryster sine små vinger, for om lidt vil den nøgne kvist få blad, og hver blomst springe ud. Giv tid!
- og hvad du drømte skønt, skal du i sandhed skue.

Ingemann digter om, at lyset altid afløser mørket. Og samtidig opfordrer han os til at have tålmodighed og vente på, at det sker. Det gode ved coronatiden er måske, at vi netop har været nødt til at lære at vente! Vente på testresultater, på at isolationstiden er forbi, på at blive raske… På mange måder er vi blevet nødt til at lade langsomheden råde. Vi har lært den at kende igen. Og det er ikke så dårligt endda!

Det er en erfaring, vi kan bruge i vores almindelige livssituationer.
Vi kan være utålmodige efter at finde kærligheden - giv tid! Vi kan hige efter andre arbejdsopgaver - giv tid! Vi kan ønske os et barn - giv tid! Vi kan drømme om den nye bolig, der er for dyr - giv tid! Vi kan ønske os en løsning på alt det, der er svært i livet - giv tid! Det er netop ikke blot ting, vi skal give tid. Vi skal også give hinanden tid. Tid til nærvær, omsorg og kærlighed. Og vi skal give livet selv tid til at virke ind på os, så det ikke blot haster forbi os!

“Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer
Giv tid! Og bi på Herrens stund
- hans skønhedsrige kommer!"