Altertavlen: Kirkekunst i Tornbjerg Kirke
Glaskunst findes i mange kirker, ofte i alterruder, kirkevinduer eller som egentlige kunstinstallationer.
Ofte med udgangspunkt i bibelske fortællinger, og de kan være meget forskellige eller mangfoldige.
I Tornbjerg Kirke findes glaskunsten i altertavlen.
En imponerende altertavle og glasvæg skabt af den færøske kunstner Tróndur Patursson i år 2000 i tæt samarbejde med præsterne og personer fra Tornbjerg Kirke. Et samarbejde, der resulterede i et 2 x 8 meter højt kunstværk i bemalet glas i strålende dybe farver, hvor kirkerummets hvide vægge kan transpirere igennem.
Tróndur Patursson har kaldt værket for Håbets, Lysets og Livets landskab.
Altertavlen giver sit abstrakteudtryk mulighed for mange fortolkninger og kan sammen med musik og salmesamg understøtte bibelske tekster og præstens prædiken.
En konfirmand spurgte engang sognepræst Carsten Christensen: "hvad forestiller tavlen?", og sognepræst Carsten Christensen spurgte "hvad synes du?" I dette tilfælde var svaret en tornekrone, men svaret kunne have været meget andet, for vi oplever altertavlen forskelligt alt efter følelser og stemning.
Præst Troels Laursen lavede i samarbejde med Viborg Stift i 2021 en julekalender i 26 afsnit kaldet "Glæden findes mange steder". Hvert afsnit handlede om kirkekunst i forskellige kirker og kirkesale rundt om i Danmark. Afsnittet af den 9. december 2021 var fra Tornbjerg Kirke, hvor Troels Laursen gav sin fortolkning af altertavlens budskab.
Han beskrev blandt andet altertavlen som livets landskab, som kan virke uoverskueligt, og den gule farve øverst på glasvæggen som solens lys. Som håbet. Tavlen kunne skabe billeder til mange bibelske tekster. For eksempel, Gudssord, "bliv lys" eller stjernen over Betlehem. Han beskrev det som evangelium og glæden.
Du kan se afsnuttet på folkekirkens hjemmeside, www.folkekirken.dk/julekalender/.
Hvad ser du mon i altertavlen? Fugle, skikkelser, himmel, vand, sol eller noget helt andet?
Menighedsrådsmedlem Gitte Nørgaard Hansen
Hvad kunsten kan: Nye perspektiver, samtale og nærvær
Hvad kan vi brugee kunst til, og hvad er det, der kan ramme èn?
- Det giver kirkens temauge i uge 39 anledning til at reflektere over. Billeder, musik og det skrevne ord kan give os nye perspektiver på det, vi tror, vi kender. Eller de kan forstærke vores følelser for det kendte, netop ved at skildre det genkendelige som vi kan spejle os i. Og de kan åbne veje til samtaler med andre, eller reflektioner hos os selv.
Det er nogle af de ting, som Kirsten Christiansen og Finn Jeppesen fremhæver i et interview til kirkebladet. Begge er optaget af kunst i deres fritid og er flittige deltagere i Kirke- og Kulturværkstedet, hvor man mødes med sognepræst Carsten Christensen og diskuterer alt fra teologiske tekster til musik og film. I "værkstedet" bliver de forskellige værker udgangspunkt for samtaler om både store ekstentielle spørgsmål og det mere jordnære hverdagsliv og relationer med mennesker omkring os.
Et afsæt for samtaler
Ifølge Kirsten Christiansen er det oplagt at bruge kunst som et afsæt for samtaler med andre. Som nylig pensioneret folkeskolelærer fra Skt. hans Skole i Odense har Kirksten gode erfaringer med at bruge billeder i undervisning. Især på mellemtrinnet kan det være vanskeligt for elever at tale om tanker og følelser, men et billede kan give parterne "noget uden for dem selv" at forholde sig til. Kirsten har i sin undervisning for eksempel brugt "Menneskesønnen", Peter Madsens tegnede fortælling om Jesu liv, som også bruges i undervisning af kirkens konfirmander. Der er stærke og bevægende billeder og få ord på siderne, og det kan sætte tanker i gang. Som Kirsten siger, "Det kan være en fødselshjælper til at sætte ord på tingene. Det kan være nemmere, lidt mere indirekte, at tale ud fra noget, man ser sammen."
Kirstens brug af billeder som en invitation til samtale afspejler hendes åbne tilgang til andre og hendes tro på dialog. "Mit udgangspunkt til andre er, hvem er du" siger Kirsten. "Et menneske er ikke en ø". Interessen og nysgerrigheden over for andre har været en styrke som lærer og nu som mentor for kollegaer på hendes tidligere arbejdsplads, som hun holder forbindelse til gennem sit virke som mentor. Kirsten beskriver sin tilgang til at være mentor som "En, der kan lytte og dele erfaringer fra et andet perspektiv."
At forstå andres synspunkter er en motivation for at opleve kunst og læse litteratur, ifølge Kirsten, fordi det er dét, kunst kan - vise os verdens flertydighed. For nylig har hun været optaget af anden verdenskrig og de forskellige menneskesyn, som kan udforskes i litteratur. "Tingene er ikke sort/hvidt. Det kan være nemt for os på afstand at sige, hvad der er rigtigt og forkert, men hvordan var det dengang? Hvordan kunne tingene opstå?"
Ligeledes kan et billede føre os andre steder i tankerne end det rent faktuelle - for eksempel ind i troens verden. "Kunst er ikke sand eller falsk" påpeger Kirsten "Kunst behøver ikke bevisførelse. Det er ikke analysen, der gælder, men oplevelsen" siger hun.
Når hun beskriver sin tilgang til at se på kunst, fortæller hun, at den ikke er analytisk i ordets egentlige betydning at bryde et værk ned i dele for at forstå det. Det er drimod syntetisk, samlende, siger Kirsten. "Jeg tager det hele ind. Jeg oplever alt i et billede på en gang," fortæller Kirsten og nævner som et eksempel Asger Jorns malerier med de mange farver. "Og hvad jeg får ud af det kommer an på, hvor jeg er den dag."
Eftertanke og tid
Stemninger og den stærke oplevelse er også noget, som Finn Jeppesen fremhæver i sit bud på, hvad kunsten kan. Ud over at Finn selv er forfatter og har udgivet flere digtsamlinger, spænder hans interesser vidt over billedkunst, musik, arkæologi, arkitektur og litteratur. En fællesnævner for de forskellige former for kunst er, at de indbyder til, at man tager sig tid - virkelig tager sig tid - til at beragte samt at reflektere over, hvad man ser og erfarer. Og det samme gælder for oplevelser i naturen.
Et eksempel, der illustrerer, hvad Finn mener, er en udstilling med maleren Gurli Jochumsen arrangeret af Tornbjerg Sogns Kunstforening i foråret 2022. Inspireret af den færøske natur skildrer Gurli Jochumsen det storladne i naturen i en enkel, men ikke forsimplende stil. Jochumsen formår at fremkalde "en smuk melankoli" ifølge Finn. "Mennesket er både alene i landskabet, men også omsluttet af det" siger han. Der er en ensomhed, men der er ikke negativ. Mennesket er en del af verden omkring det, en del af noget større".
Der er ikke alene i malerierne, at denne oplevelse skildres, men det kan ske i forholdet mellem beskueren og maleriet, fremgår det af Finns beskrivelse. I sin engen digtning forsøger Finn sig med forskellige udtryksformer over for læseren: Haikudigtets stramme form, "bevidste provokationer", eller den mere "bløde" og indirekte udtryksform som i den seneste samling "Det anonyme menneske."
Forholdet mellem det enkelte menneske og verden omkring går igen i andre eksempler, som Finne nævner. Finn og hans familie bruger naturen og holder af at gå ture. "I nsturen kan man mærke, at man er en del af en cyklus" som han siger. At være en del af verden kræver af os en opmærksomhed og evnen til at være nærværende og i nuet. "Vi har så travlt hele tiden med at tænke på det næste vi skal, vi mister evnen til at være til stede".
Kunst og forskellige udtryksformer fordrer vores opmærksomhed, siger Finn. Ligeledes kan kirken skabe rammer for fordybelse og nærvær, påpeger han. Det er kirkens vinduer og det skiftende lys, og ved altergang oplever han en positiv fornemmelse af at være omsluttet af noget større. Finne fortæller: "Jeg holder meget af fordybelsesgudstjenesterne, hvor man lades op gen af det stille moment," fortæller han. "Og der er jo selve fællesskabet i kirken, hvor man falder i snak med mange interessante personer. Og kunstforeningen er også garant for mangfoldige indslag i ens hverdag."
Finns interesse for arkitektur skinner igennem hans betragtninger om kirkens form, især kirkens ikoniske tag, som afspejler lysets foranderlighed. "Selv på en grå dag afspejler taget himlen på en smuk måde. De går næsten i et med hinanden" siger Finn.
Altertavlens skiftende budskaber
noget som både Finn og Kirsten fremhæver er kirkens altertavle af Tróndur Pattursson, som vækker mange forskellige fortolkninger. "Jeg kigger meget på det" fortæller Finn. "Jeg opdager hele tiden nye ting. Nogle, der stiger op fra mørket, finder lyset. Glasset gør, at det er foranderligt, og som lyset skifter, skifter billedets betydning" siger han.
I lighed med Finn finder Kirsten i altertavlen en kilde til tanker og reflektioner, der forandrer sig efter årstiden og lyset i rummet. Hun antyder, at tavlen udfordrer hendes livssyn: at verden er god. Som hun siger det: "Øjet vandrer - i rækkefølgen nedefra og opad. Der er ting, der løsriver sig, men samler sig for oven."
Ligesom en salme der, som Kirsten siger det "bliver ved med at spille i hovedet en hel søndag", giver altertavlen - som det meste af den kunst, der rammer os - ikke helt slip.
Menighedsrådsmedlem Cindie Maagaard