Kultur og konversation
Alle er velkomne til Kultur og konversation - aftener, hvor bøger, film, musik, podcasts og mere bliver et udgangspunkt for gode samler og diskussioner om emner, der berører vores tilværelse som mennesker. Emner som tro og håb, vores forhold til natur, medmenneskelige relationer, og det meningsfyldte liv udforskes gennem kulturelle udtryk af alle slags. Til de fleste aftener er der lidt, man skal forberede på forhånd, men det kræver ingen særlige forudsætninger – bare interesse og lyst til at dele sit perspektiv og høre andres!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cindie Maagaard: cindievi3@me.com
Filmaften
Torsdag den 13. marts kl. 19.30
Filmaften, hvor vi ser en klassiker fra 1987, hvor to trenchcoat-klædte skytsengle iagttager Berlin og dens befolkning og lytter med på deres indre tanker, bekymringer og længsler. De to engle, Damiel og Cassiel, kan høre menneskers tanker og drømme, men ikke tale med dem. Vi følger englene og de mennesker, de i hemmelighed følger og trøster. (Fra omtalen fra Det Danske Filminstitut.)
Teater
Mandag den 5. maj kl. 19.30
Forestillingen ”Grænsevogteren” i Teater Momentum.
Forestilling er en autentisk fortælling om oberst Svend Paludan-Müllers enmandskamp mod Gestapo. forestilling i. Det er mandag den 5. maj kl. 19.30.
Billet til forestillingen koster 200 kr, men hvis mindst 6 personer deltager og køber billet sammen, er prisen 140 kr. Er man under 25 år, er billetprisen 110 kr.
Hvis du vil med, kan du kontakte Vivi Jensen, senest mandag den 10. marts på vje@mailjensen.dk.
Lørdag den 10. maj kl. 16.00-17.30
”Artist talk” om ”De gamle myter” med Thure Lindhart i Ansgars Kirke.
I denne fortælling tager Thure Lindhart os med helt tilbage til verdens begyndelse – mytologisk set. Med skabelsesberetningen fra Biblen samt farverige fortællinger fra Babylon, Sumerien, Egypten og Grækenland sammenligner Thure vore egne fortællinger, og finder sammenhænge og højst vigtige forskelle. Hvordan blev vi som vi blev? Hvad udgør fortællingen om vores kultur? Det bliver der rig mulighed for at reflektere over.
Billet til forestillingen koster 200 kr, men hvis mindst 6 personer deltager og køber billet sammen er prisen 140 kr. Er man under 25 år er billetprisen 110 kr.
Hvis du vil med, kan du kontakte Cindie Maagaard, senest fredag den 14. marts på cindievi3@me.com.