Læsehjørnet

 

 

 

 

Som regel kommer vi langt omkring i vores samtaler i læsehjørnet.
For dét at læse den samme skønlitterære bog og drøfte dens temaer kan føre os ad mange veje. Det kan give mange forskelligartede perspektiver på vores levede liv.

Læsehjørnet
I læsehjørnet mødes vi og deler de tanker og indtryk, vi har fået af at læse den samme bog. Det kan være en berigende oplevelse at vende vores forskellige perspektiver på litteratur og spørgsmål som Hvad har man syntes om? Hvad har man lagt mærke til? Hvordan skal dét og dét forstås?
Alle er velkomne!


Sæsonen indledtes den 11. september med romanen “De bedste familier” af Kim Blæsbjerg. og i de kommende måneder er der planlagt fem aftener.

Torsdag den 10. oktober kl. 19.30
skal vi tale om romanen Morgenstjernen af Karl Ove Knausgård. I den følger vi ni forskellige personer over to dage, da en særlig ny stjerne dukker op på himlen.

Onsdag den 13. november kl. 19.30
er det Tom Kristensens roman ”Hærværk” om den fallerede digter Ole Jastrau, der er på programmet.

I foråret 2025 er det

onsdag den 22. januar, onsdag den 26. februar og tirsdag den 25. marts kl. 19.30, der er læsehjørnet. Det vil af deltagerne i løbet af efteråret blive besluttet, hvilke romaner disse aftener kommer til at handle om.


Enhver er velkommen til at deltage.
Vivi Jensen