Kærlighedens teologi i Harry Potter-universet 

“Er der noget teologi i Harry Potter-bøgerne?” Det har folk ofte spurgt, når jeg har fortalt dem om mit speciale, som jeg skrev tilbage i 2020, da jeg færdiggjorde min kandidatuddannelse i teologi.

Egentlig ville jeg have skrevet om noget helt andet, men min vejleder rådede mig til at gå en anden vej. Så måtte jeg i tænke- boksen. Jeg fandt ud af, at jeg ville skrive om teologien i Harry Potter-bøgerne. Helt konkret var min titel: ”Kærlighedens og mag- tens magi. J.K. Rowlings Harry Potter-bøgers eksistentielle univers set i lyset af et teologisk perspektiv.”

I 1997 udkom den første Harry Potter-bog, og i alt kom der 7 bøger på 10 år. Bøgerne handler om drengen Harry, som bliver optaget på troldmandsskolen Hogwarts og bliver venner med Ron Weasley og Hermione Granger. Grundhandlingen er Harrys kamp mod den onde Lord Voldemort, som forsøger at under- tvinge sig alle troldmænd og Mugglere (ikke-magikere) til sin magt. Voldemort gjorde Harry forældreløs som 1-årig, hvorfor Harry vokser op hos sin tante og onkel.

Jeg har altid været tryllebundet af bøgernes univers. Jeg var 10 år, da den første bog udkom på dansk. Det er bøger, jeg er flygtet ind i, hvis verden udenom mig har været træls og uretfærdig. Bøger jeg har læst, hvis jeg har været i godt humør. Bøgerne har mange gange reddet min dag. Derfor har jeg en stor kærlighed for dem. Jeg valgte at skrive om emnerne kærlighed, det gode og det onde og magt, som jeg finder interessante, både teologisk, filoso- fisk og rent menneskeligt.

I bøgerne findes der mange former for kærlighed, men især den selvopofrende kærlighed, som vi også kender fra kristendommen; Jesus Kristus ofrer sig på korset, for os alle.

Den kærlighed møder vi allerede i første bog, hvor der fortælles, hvordan Harrys mor ofrede sit eget liv for hans skyld. Voldemort, som ville dræbe Harry, forstår ikke, hvor kraftfuld kærlighed er, derfor slår hans missioner mange gange fejl.

Også Harry er villig til at ofre sig. I den sidste bog indser han, at han må dø, hvis den onde Voldemort skal bekæmpes. Han accepterer sin skæbne. Med næsten kristologiske undertoner hedder det: ”Det var slut, han vidste det, og det eneste, der var tilbage, var selve tingen: at dø.” Harry kunne vælge at flygte, men han vælger at dø for det fælles bedste, som gavner flest muligt. På samme måde beskrives også Kristi offer i Mark. 10,45: ” [...] men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.”

Der er ligheder mellem Harry Potter og Kristus. Begge er udvalgte. Begge har deres liv i to forskellige, adskilte verdener: Kristus er en del af den guddommelige sfære og den menneskelige verden. Harry er en del af den menneskelige verden, Mugglernes, og en af den magiske. De ofrer sig begge, og sluttelig genopstår de begge, dog med den forskel, at Harry vender tilbage til denne verden i sin krop og til sit gamle liv.

I bøgerne personificeres både det gode og det onde i flere skik- kelser. Fælles for de gode er, at de også kan træffe dårlige valg eller gøre onde ting. Også dem, der fremstilles som ’onde’, kan have flere lag.

J.K. Rowling har formået at skabe et mytologisk univers, hvori alle, børn såvel som voksne, får lov til at lade fantasien folde sine vinger ud. Rent teologisk giver bøgerne os en ny vinkel på den kristne fortælling ved at sætte den i et nyt lys, som vi kan se os selv i. Nogle gange kan det også bare være rart med en smule magi og mystik i en verden, hvor vi ellers kan forklare alt, og hvor alt helst skal forklares.

Jeg er altid klar på mere snak om Harry Potter og teologien i bøgerne. For nu vil jeg nyde, at min søn Frederik har fundet inte- resse for bøgerne, så jeg hver aften får et skud magi at sove på.

Godt efterår til jer alle!